Religion 6. klasse

30. november 2012

I 6. klasse arbejder jeg videre med lærerens materiale fra DFI om Børn og Sorg. Vi kan lige så godt afslutte det forløb de er i gang med.
Filmene kan ses på Filmstriben og materiale kan hentes på:
http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer/Temapakker/Boern-og-sorg.aspx

Første film vi så var Op med Humøret om en lille dreng som mister sit kæledyr. Jeg fik en rimelig god dialog med børnene om hvad det vil sige at miste, om hvornår man mister og om forskellige oplevelser de selv havde haft med at miste ex. skilsmisse, savn, flytte, rejse, død (kæledyr og mennesker), ny kæreste, anden ven....

Til at støtte min dialog med eleverne havde jeg følgende:

• Hvad husker du bedst fra filmen?
• Hvad vil du gerne vide eller tale mere om fra filmen?
• Hvad synes du om filmen?
Det drejer samtalen i retning af elevernes tanker og følelser, både i forhold til filmen og i forhold til deres egne erfaringer, og det giver fingerpeg om deres oplevelse af filmens univers og problemstilling.
Spørgsmål der peger ind i filmen:
• Hvordan finder vi, der ser filmen, ud af, at Jensen ikke bare sover?
• Hvorfor sparker og slår Emil sin mor?
• Hvorfor gemmer han sig under sengen?
• Hvordan viser Emils mor Magnus og hans far, at det her skal de ikke tale om lige nu?
• Hvordan synes I, Magnus og hans far reagerer på det?
• Hvorfor hedder filmen "Op med humøret"?
• Hvor bor Emil og Magnus? Beskriv stedet.

Spørgsmål der peger ud over filmen:
• Hvorfor prøver Emils mor at få Emil til at bage osv.?
• Hvad fortæller hun om deres hverdag, når hun siger: "Synes du ikke vi to skulle holde fri i dag?"
• Hvorfor ser vi kun Emils mor og Magnus' far som de voksne i filmen? Hvor er Emils far og Magnus' mor?
Egne spg.:
• Emil i filmen mister noget han ikke kan få igen.
• Når mor og far bliver skilt – mister man så også noget som barn?

Jeg kan desværre ikke kopiere min lektionsplan ind her i bloggen, men timen gik godt og jeg måtte sande at 45 min. ikke er nær nok til at arbejde med et så svært emne som Det at Miste.

7. december 2012

Vi ser næste film i serien - "Kan man dø i Himlen?" om kræftsyge Jonathan som kæmper sig gennem sorgen over at have mistet sin far (han begik selvmord) samtidig med at han får konstateret knoglekræft og må gennemgå opslidende kemoterapi. Han overlever.

Kort resumé:
I denne dokumentarfilm følger vi Jonathan, fra han som 11-årig bliver ramt af kræft i hoften, til han som 13-årig bliver erklæret rask. Det er en usædvanlig skildring af, hvor hårdt livet kan ramme et barn, der oven i sin egen sygdom må leve med tabet af sin far, der begik selvmord et par år tidligere. Filmen giver os indblik i Jonathans sygdomsforløb og behandlinger, og vi hører hans egen fortælling om faren og om den forbindelse, Jonathan stadig oplever at have til faren gennem tegninger, billeder, breve og besøg på kirkegården. Centralt i filmen står de samtaler, Jonathan fører med sin tvillingebror, Tue, og sin urokkeligt lyttende og nærværende mor, der får livet til at hænge sammen for familien. Filmen kombinerer dokumentariske aspekter med lyriske natursekvenser, hvor handlingsforløbet knyttes sammen med årstidernes skiften. Jonathans tanker og handlinger er præget af en reflekterende ærlighed, som alle kan blive klogere af at stifte bekendtskab med, og da både Jonathan og familien har en veludviklet humoristisk sans, får man som tilskuer et meget nuanceret afsæt for at arbejde med filmen, dens personer og temaer.

I filmens begyndelse er Jonathan netop kommet i gang med kemo- og fysioterapibehandling på Rigshospitalets afdeling for kræftramte børn. Vi følger hans oplevelser i det kliniske hospitalsmiljø med drop, apparater og ansatte, der giver kontante svar på søgende spørgsmål. Og vi følger Jonathans liv derhjemme med moren og brødrene, Tue og Rasmus. Vi hører om Jonathans bekymringer og er med, når familien kigger i fotoalbum og taler om faren. Også fritiden spiller en stor rolle, bl.a. vennerne på fodboldbanen og en telttur i skoven. Endelig fokuserer filmen på familiens besøg på kirkegården, hvor vi får et klart indtryk af Jonathans tætte relation til den døde far. Natursekvenserne i filmen signalerer alvor: dystre skyer i hast over himlen, træer der suser foruroligende, og årstidernes skiften angiver den menneskelige forgængelighed. Også musikken er en stærk markør i den forbindelse.

14. december 2012
Vi arbejder videre med filmen om Jonathan.

Dagsorden skrives på tavlen:

Overskrift:
Hvordan kan man bruge tro, når livet gør ondt?

Læse resumé
Stand up – Hand up
Håndtering af sygdommen
Brug af sin tro
Skriv brev
Dobbelt cirkel
Opsummering

Materialer:

Små papkort
GoKarts
Print resumé 25 ex
Mål og aktivitet:

Hvordan kan man bruge tro, når livet gør ondt?

1.Eleverne læser resumé af filmens handling for at kunne huske den.

2. Hvad gjorde mest indtryk på dig ved at se denne film?
- Skriv på kortet – 1 minut
Stand up – Hand up – Pair up og fortæl din makker hvad og hvorfor.

3. Hvordan synes du Jonathan håndterer sin situation?
Hvilke situationer viser at han holder fast i hverdagen og et godt liv, selvom han har fået konstateret en dødelig sygdom?
- Shoulder partner
- Opsummering på klassen

4. Jeg læser Jonathans brev som inspiration til….
- Hvordan kan et brev til hans Gud hjælpe ham med at forstå og acceptere sin situation?
- Hvad bruger han sin tro til?
- Hjælper det?

5. Skriv et postkort til din Gud om noget du har på hjerte – 5 min.

6. Læs kortet for hinanden i en dobbelt cirkel. Giv respons til hinanden

7. Hvad har du lært af filmen?

Metode og læringsstil:

De forskellige aktiviteter dækker disse læringsstile og områder:
Visuel
Auditiv
Kinæstetisk

Samarbejde og sociale kompetencer
Præsentation
Reflektion
Indtænkt teori: CL og indtænkt teori er Dewey samt Piaget

Evaluering:

Hverdagsevaluering

Eleverne giver i gruppearbejdet og på klassen udtryk for deres værdier og holdninger til de givne udsagn og viser dermed om/at de har forstået emnet.

GoKartet til deres Gud skal vise om de kan indtænke troens indflydelse på værdier og normer

Fællesmål:

CKF:
Livsfilosofi og etik

• Give eksempler på sammen-hænge mellem værdier, normer og adfærd
Fantasi, refleksion, tilværelsesspg., iagttagelser, drøftelser (læseplan)

• udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske,
samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen.

Jonathans brev til Gud:
Kære Gud.
Dengang jeg var rask, var jeg god til alt, og nu kan jeg næsten ikke noget. Hvorfor skulle det lige være mig, der fik kræft? Det er lidt urimeligt for mig, som kunne så meget.
Jeg kunne også tænke mig, at du hjalp mig til at blive lige så god til fodbold, som jeg var engang. Det er et stort ønske.
Jeg vil også spørge dig, om min far har det godt deroppe i himlen? Hils ham fra mig.
Og nogen hernede påstår, at din søn Jesus var bøsse, og at du måske er en pige. Er det sandt?
Vi ses vel engang, hvis du findes.
Mange hilsner til dig og far
Jonathan
Jeg synes faktisk timen gik fint i dag....men den er stadig for kort. Jeg nåede ikke at blive helt færdig med alt det jeg havde på planen.....men hellere det end at mangle materiale.
Eleverne fik til opgave på et lille kort at skrive hvad der havde gjort mest indtryk på dem i filmen, derefter lavede vi Stand up - Hand up - Pair up og de fortalte hinanden hvad der havde skrevet på kortet. Bagefter tog vi den på klassen.
Her er nogle af udsagnene - og jeg synes faktisk det er temmelig stærke sager:
- at de tør være ude i skoven selvom faren hang sig derude
- at han og hans familie tager det så roligt!
- at de har så stærkt et sammenhold og at de tænker i nu'et
- da han blev rask
- da han får kemo ude på hospitalet, hvor hans brødre er med og de leget fangeleg og han kører rundt på et stativ
- der hvor de står ude ved farens gravsted
- der hvor han sidder og lugter til sin fars tørklæde!
- det går mig på der hvor han får massage og begynder at græde
- at hans far havde begået selvmord. Det synes jeg fordi at jeg selv i drengens situation ville blive meget sørgmodig over det
- far begik selvmord

Jeg synes der er mange af ovennævnte svar som fortæller at børn i 6. klasse faktisk er i stand til at reflektere når bare de får ro til at tænke over det.

....og det måtte jo komme - spørgsmålet "Tror du selv på Gud" - og det vil jeg rigtig gerne svare på og det gjorde jeg naturligvis. Det affødte at børnene selv gerne ville melde ud om de troede på Gud - det var der ca. 30 % der gjorde og næste alle havde prøvet at være i kirken - de fleste juleaften. En af drengene fortalte om en oplevelse han havde haft i en landsbykirke juleaften. Det var en sød og anderledes historie.