Praktikopgave - Indledning

I dag hørt jeg Leonard Cohen sige:

"Things arrive and they are very very disturbing. There's no way around it, there's no way over it, there's no way under it, there's no way to the side of it, there's no forgetting it. You have to sit in the very bonfire with that distress. And you sit there till you're burned away. It's ashes and it's gone."

Denne refleksion sammenfatter meget vel den oplevelse, jeg havde af min praktik. Det var ikke helt sådan det forløb, men fornemmelsen af at sidde midt i lejrbålet, havde jeg bestemt.

Min 4.-års praktik har så absolut været den mest udviklende for mig. Jeg var velsignet med en meget engageret, reflekterende og erfaren praktiklærer i religion (10 års erfaring med linejfag religion) og en ditto i hjemkundskab (30 års erfaring med linjefag hj.kundskab).
Da mit linjefag i år er kristendomskundskab, vil denne opgave være funderet på dette fag, selvom jeg også drog nogle gode erfaringer i hjemkundskab. Et fag som kan så meget mere, end folkeskolen vil lade det vise. Både tværfagligt og i arbejdet med klassens sociale miljø og børnenes interpersonelle kompetencer.

Min praktiklærer var en god sparringspartner i mit arbejde for at ramme det rigtige niveau i undervisningen af 5.V i kristendomskundskab fredag eftermiddag fra kl. 12-13.30.
Jeg udarbejdede før jul undervisningsplaner for et forløb om det gode og det onde, og efter jul et for to overgangsriter i henholdsvis protestantismen og katolicismen - dåben og konfirmationen/kommunion og firmelse.

I det følgende vil jeg gøre rede for mit fagsyn, mit metodevalg og valg af evalueringsform.
Jeg vil gøre rede for hvordan jeg dækker trinmålene i Fællesmål 2009 og slutteligt vil jeg perspektivere mine iagttagelser og den refleksion jeg har haft efterfølgende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar