Korrespondance

16. december 2012

 

Kære forældre

For tre uger siden startede jeg som praktikant i henholdsvis hjemkundskab og kristendomskundskab hos jeres dejlige børn på mellemtrinet på Langelinieskolen, og jeg synes det er passende med en kort præsentation og lidt information om, hvordan timerne indtil videre er forløbet.

Mit navn er Benita Schmidt, jeg er 52 år og efter et langt og spændende arbejdsliv, primært i den private sektor, startede jeg for 3½ år siden mit lærerstudie på den Internationale Linje på Blaagaard-KDAS i Gladsaxe.

Mit primære linjefag er engelsk på et højt fagligt niveau og med fokus på at styrke elevernes interkulturelle kompetencer samt deres globale udsyn.

Sidste år afsluttede jeg hjemkundskab med særlig interesse for det nordiske køkkens muligheder og lyksaligheder.

I år afslutter jeg min læreruddannelse med linjefag i kristendomskundskab / religion, og har i den forbindelse fået lov at have min sidste praktik på jeres børns skole.

Hjemkundskab (4., 5. og 6. klasse) indtil videre:

Det er en stor fornøjelse at have børnene i køkkenet. Jeg har primært fokuseret på de håndværksmæssige færdigheder, brug af årstidens grøntsager samt at kunne producere et godt og groft gærbrød.

Teoretisk er vi kommet omkring emner som ressourceforbrug, ernæringsmæssige fordele ved fiberholdige korn og melprodukter, samt de kemiske processer ved fremstilling af gærdeje.

Efter jul vil vi håndværksmæssigt arbejde med basisprodukter i det nordiske vinterkøkken og teoretisk med hvad, vi kan læse på varedeklarationer.

 

Kristendomskundskab / religion (5.V og 6.U) indtil videre:

I 5. klasse har vi arbejdet med gode og onde handlinger.

Gennem Jesu lignelse om den Barmhjertige Samaritaner har vi haft en god dialog om pligt og ansvar i forhold til at hjælpe andre og vise omsorg. Børnene var meget engagerede og fortalte gerne om oplevelser, de selv havde haft.

Jeg fortalte børnene Syndefaldsmyten, og vi talte derefter om det onde i handling, samt om skyld og ansvar i den forbindelse.

I 6. klasse arbejder jeg videre med deres faste lærers materiale fra Det Danske Filminstitut om Børn og Sorg. Gennem film arbejder vi blandt andet med troens rolle i bearbejdelse af sorg. Link til de film vi bruger kan findes på www.dfi.dk.

Jeg glæder mig til fortsat samarbejde med børnene de første 3 uger i det nye år, og har I indtil da spørgsmål til mig, er min mailadresse benitacph@gmail.com.

Mange hilsner og Glædelig Jul

Benita Schmidt

------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Praktikaftale - det relevante:

Faktuelle oplysninger

Navn, adresse, telefonnummer og studienummer på studerende Blaagaard-KDAS	Benita Schmidt Nordre Fasanvej 32, st. 2000 Frederiksberg   Bk9d214
Skole	Langelinieskolen
Skolens adresse og telefonnummer	Holsteinsgade 41 2100 København Ø.   +45 3542 4697
Kort karakteristik af skolen; herunder aktuelle indsatsområder osv.	Vi vil arbejde for, at fremtidens Langelinieskole, udover at være en lokal forankret folkeskole og med en regionalt forankret specialafdeling – vil være en skole med fokus på høj faglighed og trivsel - og samtidig vil være en skole, hvor vi alle har en tro på og fokus på, at alle er lige vigtige og lige værdige.
Praktiklærer(e) (navn, tlf.nr. og e-mailadresse)	Christian Bindslev cb.la@ci.kk.dk

Blaagaard/KDAS praktik

Refleksioner over egen læring i praktikken

Forberedelse til sidste vejledningstime med praktiklæreren.

1)   Hvad har været den største udfordring i praktikken, og hvordan har jeg tacklet den?

Den største udfordring i min 4. års praktik har været at ramme det rigtige niveau i undervisningen.
Jeg ramte helt ved siden af i første time med 5. klassen. Skød langt over målet for hvad man kan forvente af 10-11 årige børn.
Med min praktiklærers hjælp stoppede jeg op, vendte bøtten på hovedet og lavede en ny plan. Jeg hentede her inspiration på diverse hjemmesider og i mine engelsk lærebøger. Jeg trak på min erfaring fra engelsktimerne og forsøgte at sætte mig ind i hvordan jeg kunne få en dialog etableret med en 5. klasse.
Det hjalp og jeg har de sidste 2 undervisningsgange haft en god dialog med børnene. Jeg tager udgangspunkt i børnenes hverdag og de problematikker en 11 årig tumler rundt med. Det giver pote.
Så må jeg gemme de store filosofiske betragtninger til en anden gang.
I logbogen for 5. klassens timer findes nogle meget fine svar som børnene har givet på de spørgsmål jeg har stillet.
I papirform har jeg også nogle meget fine tegninger de har tegnet af hhv. Det Gode og Det Onde - set i børnehøjde ;-)

Noget andet jeg er kommet i tanke om er at det er svært at være neutral i "religions-rummet".
Eksempelvis var jeg til julegudstjeneste med mellemtrinet og overbygningen. Præsten havde omformuleret juleevangeliet til et realityshow. Det var vældig godt fundet på og det fangede eleverne. Men der blev både bandet og sagt ting som i min verden ikke hører til i kirken.
Jeg får teksten fra min kontaktlærer og vil gerne bruge den i 6. klassen til en snak om blasfemi. Men jeg skal passe på ikke at komme til at være "den store moralske vogter", hvilket meget let kunne være tilfældet.
Jeg bruger talen til en samtale om hvordan en sådan tekst virker, hvad der er godt og hvad der ikke virker overfor den målgruppe.

2)   Hvordan har jeg udviklet mig i forhold til mine mål med praktikperioden?

Mine oprindelige mål for praktikken er blevet slettet og jeg har sat mig som mål at ramme det rigtige niveau i materiale og metode i min planlægning, samt i undervisningen at få skabt ro, dialog, fortrolighed i rummet og aktiveret børnene til at være aktive i deres egen læring (Luhman) så jeg kun fungerer som facilitator / stilladsbygger (Bruner).
Roen er jeg nødt til at få skabt fordi min stemme, og jeg som menneske, ikke kan eller vil overdøve 25 børn som synes de hellere vil noget andet fredag eftermiddag end være til Kristendomskundskab i 2 lektioner.

3)    Refleksionsnoter på baggrund af vejledning med praktiklærer.

Vi har lavet vejledning efter hver lektion og det har været meget givende. Noterne kan ses under punktet for 5. klasse Religion.

Det har været en meget vellykket vejledning og netop denne vejledning har gjort at jeg har revideret mine mål for praktikken radikalt.

 

4)   Hvad skal jeg være særligt opmærksom på i forbindelse med ansættelse og som ny lærer i skolen?

Kommer jeg nogensinde ud i den danske folkeskole og undervise børn, skal jeg holde mig opdateret om nye måder at undervise eleverne på.

Tag nu ex. Himmerlands Gymnasium som har kørt forsøg med mere projektorienteret undervisning hvor eleverne laver et produkt i stedet for den traditionelle undervisning. Denne for for undervisning hvor eleverne tager ansvar for egen læring, og som i øvrigt også er mere tilpasset ungdomsuddannelserne og erhvervslivet, har vist sig at være rigtig god for drengene, som før ikke befandt sig så vel med den traditionelle mere boglige form for metode.

Derudover skal jeg passe på at forholde mig professionel til de svage elever og ikke lade dem optage for meget, inklusion eller ej, af min samlede tid med en klasse. Jeg har en tendens til at ville redde de svage børn, men det er i det omfang ikke min opgave. Jeg skal sørge for at differentiere min undervisning så alle elever får så meget ud af undervisningen som det er dem menneskeligt muligt. Jeg skal tilrettelægge min undervisning, så jeg indenfor børnenes ZNU (Vygotsky) presser dem til at yde deres bedste. Jeg skal stilladsere (Bruner) børnenes egen læring, støtte og opmuntre dem, samt holde dem på sporet så de kommer helskindet i mål - fulde af ny viden.


________________________________________________________

21. december 2012 - Mail til Victors forældre:

Kære Victors forældre
Jeg synes, I skal vide, at Victor er en fornøjelse at have i hjemkundskabslokalet.
Han er aktiv, samarbejdende og meget interesseret i arbejdet i køkkenet.
Gennem hele den praktiske arbejdsproces bevarer han overblikket, og kan, når
det er nødvendigt, være meget kreativ med råvarerne.

Han er i gruppe med Pablo fra sin klasse og Victor er rigtig god til at hjælpe
og strukturere deres samarbejde.

Jeg har selv fortalt Victor, at jeg synes han arbejder godt i mine timer, og at jeg
glæder mig til de sidste 3 lektioner i januar næste år.

Mange hilsner og med ønske om en Glædelig Jul
Benita Schmidt
(4-års lærerstuderende)
Praktikant på Langelinieskolen

______________

Victor er en dreng i 6. klasse som er ved at blive udredt. De er ikke helt sikre på hvad problemet er for/med ham men han farer meget hurtigt og voldeligt op.
I hjemkundskab har han bare været en fornøjelse at have og jeg synes så ofte at hans forældre får at vide at der er noget rivende galt med deres stakkels dreng. Derfor ovenstående korte mail til forældrene.

______________


3. januar 2013

Svar fra Victors forældre:

Hej Benita

Tusind tak for din mail. Det er rigtig dejligt at høre, at Victor trives i dine timer.

Hilsen Lina
_______________

 

Lektionsplan 5. klasse religion

Dåb og konfirmation i Kristendommen

 

Emne:                          Dåb og konfirmation i kristendommen

Formål:                        At gøre børnene bekendt med to af den kristne tros tilgange til

                                     ovennævnte overgangsritualer.

Metode:                      CL samt evaluering ved fremlæggelse i grupper for klassen.

                                     Komparativ analyse ved fremlæggelsen.

Fællesmål:                 CKF:

                                    Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og
                                    nutidig sammenhæng

                                    Trinmål for 6. klasse:

                                    Gengive centrale begivenheder i kristendommens historie –
                                    med særlig vægt på danske forhold

                                    Beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde

                                    sig til deres tolkning af tilværelsen

                                    Beskrive udvalgte symboler og ritualers brug samt synge og
                                    samtale om salmer og sange

Fremgangsmåde:     Indledning – Kristendommens mange ansigter - dagsorden

                                   Jeg præsenterer opgaven med oplæg om kristendommens

                                   udbredelse i verden.

                                   http://www.humanisme.dk/logbog/log087.php animeret kort

                                   Gruppeinddeling – eleverne kaster terning om

                                   gruppedannelse

                                   Der formes 6 grupper som dækker nedenstående områder.

                                   Emne:

                                   1 gruppe arbejder med præsentation af katolicismen

                                   1 gruppe arbejder med præsentation af protestantismen
                                   1 gruppe arbejder med dåben i protestantismen
                                   1 gruppe arbejder med konfirmation i protestantismen
                                   1 gruppe arbejder med dåben i katolicismen
                                   1 gruppe arbejder med konfirmation i katolicismen
                               
                                   Hver gruppe skal præsentere en plakat med tekst og billeder,
                                   som understøtter deres emne.

 I denne del af processen skal de blive enige om, hvem der
 finder kilder og skriver tekst, samt hvem der finder billeder eller
 tegner illustrationer til plakaten.

                                   Jeg udfærdiger oplæg med de spørgsmål, som jeg ønsker,

                                   grupperne skal besvare med deres færdige produkt.
                                   Arket med opgaven udleveres, når grupperne er dannede.

                                   Arkene vil bl.a. indeholde følgende tekst og derudover link til,
                                   hvor eleverne kan finde oplysninger om deres emne:

                                   Gruppe 1 - Protestantismen:

                                    Hvordan er den protestantiske kirke opstået?

                                     - Reformationen og Martin Luther

                                    Hvilke grene/”afdelinger” findes indenfor denne kirke?

                                     - Hvordan skal menneskene opføre sig i disse ”afdelinger”?

                                    Hvad kendetegner en protestantisk kirke?

                                     - Tag eksempelvis en landsbykirke

                                    Hvad er sakramenter og hvor mange er der i protestantismen?

                                    Hvor er protestantismen udbredt?

                                    Hvor mange protestanter findes der i verden?

                                      http://www.kristendom.dk

                                      http://www.religion.dk
                                      http://www.religionsfaget.dk

 

                               
                                    Gruppe 2 – Katolicismen

                                     Hvornår opstod den katolske kirke?

                                      - Peter og Paven i Rom

                                     Hvem bestemmer i den katolske kirke?

                                     Hvad er sakramenter og hvor mange er der i katolicismen?

                                     Hvilken betydning har Jomfru Maria? Og helgener?

                                     Hvad bruges skriftestolen i kirken til?

                                     Hvordan ser en katolsk kirke ud indeni i forhold til en dansk

                                     kirke? Sammenlign evt. Peterskirken med jeres lokale kirke.

                                     Hvor er katolicismen udbredt?

                                     Hvor mange katolikker findes der i verden?

                                     http://www.kristendom.dk

                                     http://www.religion.dk
                                     http://www.religionsfaget.dk
                                              http://www.katolsk.dk

 

                                    Gruppe 3 – Dåben i protestantismen

                                     Hvad betyder dåben? Hvem var den første som døbte folk til

                                     den kristne tro?

                                     Hvem kan blive døbt?

                                     Dåbens symboler? Hvilke symboler kendetegner dåben?

                                     Hvordan foregår dåben i en protestantisk kirke?

                                     Hvilken betydning har faddere, gudfar og gudmor?

                                     Hvor mange procent af danskerne bliver døbt?

                                     Hvor mange procent af danskerne er medlem af folkekirken?

                                     http://www.folkekirken.dk

                                     http://www.religion.dk
                                     http://www.kristendom.dk

                                     

                                    Gruppe 4 – Konfirmation i protestantismen:

                                     Hvad er konfirmation?

                                     Hvad betyder det at blive konfirmeret?

                                     Hvem kan blive konfirmeret?

                                     Skal man konfirmeres? Hvorfor? Hvorfor ikke?

                                     Hvordan bliver man konfirmeret?

                                     Hvilken betydning har trosbekendelsen i konfirmationen?

                                     Hvad er non-firmation? Hvorfor vælger nogle denne form?

                                     http://www.kristendom.dk

                                     http://www.religion.dk

                                     

                                    Gruppe 5 – Dåben i katolicismen

                                     Hvad betyder dåben? Hvad betød dåben for Jesus?

                                     Hvem kan blive døbt? Har det altid været sådan?

                                     Hvorfor skal katolikker døbes?

                                     Hvad er sakramenter? Hvilken forbindelse har de til dåben?

                                     Dåbens symboler? Hvilke symboler kendetegner dåben?

                                     Hvordan foregår dåben i en katolsk kirke?

                                     Hvor mange procent af danskerne er medlem af den katolske

                                     menighed i Danmark?

                                     http://www.katolsk.dk/721/

                                     http://www.kristendom.dk
                                     http://www.religion.dk

 

                                    Gruppe 6 – Kommunion og firmelse i den katolske kirke

                                     Hvad er kommunion? Hvad betyder handlingen?

                                      – Hvornår modtager børnene kommunion?
                                      – Hvad går forud for kommunion?

                                     Hvad er firmelse?

                                      – Hvornår modtager børnene firmelse?
                                      – Hvad går forud for firmelse?

                                     Hvad betyder salvning? Hvad betyder det at blive salvet?

                                     På hvilke områder ligner den katolske firmelse den

                                     protestantiske konfirmation?

                                     http://www.religionsfaget.dk

                                     http://www.kristendom.dk
                                     http://www.religion.dk

 

Forløbet:                      Eleverne arbejder i computerrummet med at finde oplysninger
                                     og billeder. Alle medlemmer i gruppen deltager aktivt.

                                     Er eleven ikke aktiv i processen giver det bagslag ved

                                     præsentationen.

                                     Når plakaterne skal præsenteres deles grupperne i 4 grupper

                                     med 6 elever (en gruppe med 7) i hver. Disse nye grupper går
                                     så i bedste museumsstil fra plakat til plakat og den i den nye
                                     gruppe, som har været med til at lave plakaten, fortæller så
                                     de andre om plakatens indhold.

 

                                     Ved denne selvevalueringsmetode ”tvinges” alle elever til at 
                                     deltage aktivt i gruppearbejdet, fordi de skal stå til regnskab 
                                     for plakatens indhold ved præsentationen.

 

Metode, læringsstil

og teori:                      Jeg har i denne plan valgt at lægge vægt på den 
                                     kinæstetiske læringsstil. Jeg har før haft elever på mellemtrinet,
                                     som synes det var sjovt og lærerigt at ”klippe/klistre” sig frem til
                                     en præsentation.

   Derudover er jeg af den opfattelse, at vi lærer med hele 
   kroppen, og når vi har haft noget i hænderne, har vi et andet
   forhold til det færdige produkt. Der kommer noget personligt 
   over resultatet.

   I processen med at fremstille plakaten vil jeg anvende Bruners 
   teori om stilladsering. Jeg vil holde eleverne til ilden, støtte,
   opmuntre og guide dem i deres arbejdsproces.

   Jeg holder mig naturligvis indenfor den enkelte elevs ZNU
   (Vygotsky).

   Hele ideen med gruppearbejde og at eleverne tager ansvar 
   for egen læring, har sit udspring i CL, og den metode har jeg
   valgt at anvende, da klassens faste lærere netop arbejder
   med, at eleverne skal være ansvarlige i forhold til at fokusere 
   og arbejde målrettet med deres egen læring.

   Det er stadig en opgave for mig personligt at få skabt den
   fornødne ro til at både eleverne og jeg kan arbejde, og til at vi
   alle synes det er rart at være rigtig mange mennesker i et lille 
   lokale.

                                     Link til eget brug:

                                     http://www.emu.dk/gsk/fag/kri/inspiration_metoder/index.html

                                     www.religionsfaget.dk

 

Dagsorden:               Skrives på tavlen

·         Intro – Kristendommens mange ansigter

·         Hvor skal vi hen? Hvad skal det hele ende med?

·         Terningerne skal kastes

·         Tiden rinder ud

·         Præsentationen

·         Get to work

------------------------------

2. januar 2013 - Respons på planen fra min praktiklærer:

Hej Benita
Tak i lige måde. Det var rart med en lille pause med tid og hygge i familiens skød!
Jeg har set din plan igennem og synes, det ser rigtigt fornuftigt og spændende. Det er virkeligt gennemarbejdet, hvad grupperne skal lave, hvorfor du gør hvad og hvad målene er. Godt gået!

Vores tre-parts-samtale er nu sat i min kalender - det glæder jeg mig til.

Jeg synes virkelig, at du udvikler dig meget i denne praktik. Du bliver en rigtig dygtig lærer, hvis det er den vej, du vil.:-)



---------------Det er da en dejlig kommentar at starte det nye år på----------------


Foreløbig stand up - hand up - pair up

Forklar din makker Hvad det vil sige at være Gudmor / gudfar I protestantismen	Forklar din makker hvad det vil sige at være gudmor / gudfar i katolicismen	Forklar din makker hvad skriftestolen i den katolske kirke bruges til?
Fortæl din makker hvor mange forskellige grene af den protestantiske kirke du kender til	Forklar din makker hvad sakramenter er	Fortæl din makker hvor mange sakramenter der er i protestantismen
Fortæl din makker hvor mange sakramenter der er i katolicismen	Fortæl din makker hvor mange protestanter der findes i verden	Fortæl din makker hvor mange katolikker der findes i verden
Fortæl din makker hvor protestantismen er mest udbredt	Fortæl din makker hvor katolicismen er mest udbredt	Fortæl din makker hvem Johannes Døberen var?
Fortæl din makker hvem der bestemmer i den katolske kirke	Fortæl din makker hvordan en katolske kirke ser ud indeni (udsmykning)	Fortæl din makker hvordan en protestantisk kirke ser ud indeni (udsmykning)
Fortæl din makker hvornår man bliver døbt i den protestantiske tro	Fortæl din makker hvad forskellen på dåb i den katolske og i den protestantiske kirke foregår	Fortæl din makker hvad det vigtigste symbol i dåben er i protestantismen
Fortæl din makker hvad det vigtigste symbol i dåben er i katolicismen	Fortæl din makker om man skal være døbt for at blive konfirmeret i de protestantiske kirke	Fortæl din makker hvornår man modtager firmation i den katolske kirke
Fortæl din makker hvad kommunion er i den katolske tro	Fortæl din makker hvad det betyder at blive salvet	Fortæl din makker på hvilke måder den katolske firmelse ligner den protestantiske konfirmation

 Foreløbig Find someone who...

Protestantismen og katolicismen

Find en som:                                                    Skriv navnet her:

... er døbt i den lokale kirke
… er døbt katolsk
… ved hvad firmelse er
… kan fortælle hvem Johannes Døberen var
… ved hvad en skriftestol bruges til
… ikke skal konfirmeres
… har været til non-firmation
… har været i en katolsk kirke
…er fadder / gudfar / gudmor
…kan fortælle hvad Vatikanet er
… ved hvad salvning er
… har prøvet at skrifte