Fagsyn
Kristendomskundskab er et dannelsesfag og et fag i folkeskolen, som skal danne og uddanne medborgere til det sekulære danske samfund. Et demokratisk samfund, som nok er sekulært, men hvor det evangelisk-lutherske menneskesyn er basis for den måde, vi behandler hinanden på. Det er derfor i mine øjne vigtigt, at børnene får et sikkert fundament at stå på, når de skal klare sig videre i livet efter folkeskolen.
Folkeskoleloven bygger på åndsfrihed, og det vil være i direkte modstrid med denne, hvis der i kristendomsundervisningen forekom nogen form for missioneren.
Dog skal undervisningen i henhold til Folkeskoleloven bygge på et kristent fundament jvf.:
§ 6 stk. 1: Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser.
Jeg fandt også dette fagsyn fra Birgitte Kjær (Kjær, 1999 s. 122)
- Faget skal bygge på en anerkendelse af den kulturarv som kristendommen har ført med sig i dansk og europæisk historie. Kristendommen præger stadig hele vores virkelighedsopfattelse, sprog og etik. Den udgør en væsentlig del af vores nuværende samfund og kulturelle referenceramme og har derfor også stor betydning for enkeltmennesket uanset hvordan vedkommende forholder sig til den kristne tro. Et kendskab og en fortrolighed med kristendommen er derfor vigtig i elevernes holdnings- og identitetsdannelse, da ”holdninger og identitet ikke kan skabes i et kulturelt tomrum.”
Faget bør arbejde med både menneskesyn og livssyn. Gennem dialog, visualisering, læsning og praktisk arbejde, ex. CL aktiviteter, ekskursioner, rollespil og lignende, skal eleverne erfare hvad det vil sige at være menneske og reflektere over tilværelsen.
Vi lever i et multikulturelt samfund og for at styrke børnenes interkulturelle kompetencer, er det nødvendigt at de stifter bekendskab med og arbejder med forskellige verdensbilleder og livsopfattelser.
At de arbejder med de forskellige religioners svar på spørgsmål om eksempelvis verdens opståen og livet efter livet, vil styrke deres forståelse for andre måder at leve på.
Vi lærer af og om hinanden ved at spejle os (Grimmit, Michael), og børnenes arbejde på tværs af kulturelle og religiøse skel giver dem mulighed for at spejle deres eget livssyn i deres medmenneskers.
For balancen i det sociale fællesskab et samfund må siges at være, er vi nødt til at tillægge viden og forståelse for hinandens livssyn, religion og kultur stor vægt, og det er min klare opfattelse, at vi kun kan tilegne os interkulturelle kompetencer gennem at tilegne os viden om hverandre. Gennem en undersøgende og reflekterende pædagogisk tilgang i kristendomsundervisningen vil vi kunne nå et godt stykke hen ad vejen.
Metodevalg
Jeg har i min planlægning valgt at arbejde med cooperative learning (CL), at være opmærksom på at dække alle læringsstile (auditiv, visuel og kinæstetisk) samt at bygge min egen klasserumsledelse på Bruners tanke om stilladsering, Vygotskys zone for nærmeste udvikling, samt på Deweys tanker om Learning by Doing.
Hvordan områderne forventes dækket fremgår af min undervisningsplan under fanen "Religion 5.klasse".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar